Dækinfo

Hvad er vinterdæk?

Et moderne vinterdæk vil altid være et dæk af lameltypen. Ud over at dækket er fremstillet af en gummiblanding, som bevarer sin smidighed ved lave temperaturer, er slidbanemønsteret opbygget af gummiblokke, der igen er opdelt i en række fine lameller. Det giver den effekt, at slidbanens elementer
bevæger sig i forhold til hinanden og derved gør dækket selvrensende. Det er en meget vigtig egenskab ved kørsel i vinterføre, da det gør det muligt at overføre flere styre- og bremsekræfter fra hjulene til vejen.

For at et dæk kan betegnes som vinterdæk, skal det på siden være mærket med M+S (Mud + Snow, altså mudder og sne). Det er samtidig et lovkrav, at der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil. Man kan altså ikke nøjes med at skifte et to eller tre hjul til M+S-typen.